Dagens tur skulle gå til ostemarkedet i Alkmaar og en sejltur på "Hollands Venedig" i landsbyen Giethoorn. Vejret tegnede super i dag. Der var høj sol og blå himmel og dagens store spørgsmål var: hvor meget tøj skal vi have med?
På vej mod ostemarkedet i Alkmaar forklarede Arne, at markedet mest er til ære for turisterne. Det var rart at vide, for det gav et lidt andet billede af de ting, der foregik. Da vi kom frem, kunne vi godt se, at ostene næsten bare blev transporteret frem og tilbage hen over en stor plads med en kødrand af turister rundt om. Ostene blev vejet i en bygning for enden af pladsen og herefter båret ud til vogne på pladsen. Her blev de læsset på vognene, som blev skubbet ud i pladsens anden ende. Undervejs blev der forklaret en masse over højttalere om processen men det var lidt svært at koncentrere sig om det med de mange mennesker. Arne fortalte senere, at det stadig var "lavsæson" og om sommeren ville der være op til 3 gange så mange mennesker til markedet. Det er jeg glad for, at jeg ikke skulle opleve :-)
Joan og Ruddy udviste for første gang fin næse for at finde irske pubber og efter at have gået lidt rundt i gaderne omkring markedet, havnede vi i solen foran en irsk pub til en fortjent pint of beer!
Efter et par timer i Alkmaar fortsatte turen mod Hoorn og over en ny dæmning til Lelystad og nordpå mod Steenwijk og Giethoorn. I Giethoorn blev vi båset i en turbåd med meget lidt plads til benene. Herefter blev vi sejlet rundt i Giethoorn med en engelsktalende guide og Arne som oversætter. Desværre sad vi i modsatte ende af båden, så vi kunne ikke høre, hvad det hele drejede sig om.
Men vi fik et indtryk af en meget speciel by med kanaler som i Venedig. Der kører ingen biler i byen. Husene er meget attraktive at købe og der ofres mange penge på at istandsætte dem. En del af husene har en meget speciel tagkonstruktion og det skyldes, at der før i tiden var husdyr i den ene ende af huset og beboelse i den anden.
Efter sejlturen på en god times tid, gik det hjemad mod Sneek. Aftenens program skulle ifølge Arne gå til en indonesisk restaurant til et ægte ristaffel, som åbenbart er meget forbundet med Holland. Arne havde bedt hotellet sørge for en rigtig god restaurant, og vi skulle til Leeuwarden, der lå en halv times kørsel fra hotellet. Det viste sig at være en rigtig kinesisk restaurant, vi skulle på. Personalet tog pænt imod os og vi blev bænket ved 2 lange borde. De var åbenbart ikke vant til mange gæster, for det gik noget trægt med at få serveret drikkevarer og forret. Men så tog de ellers fat. Den ene ret efter den anden kom ind på bordene og det gik hurtigt op for os, at vi ikke skulle have ristaffel men ordinære kinesiske retter - som vi kender dem fra kinesiske restauranter. Lidt kønsløst og turistpræget - desværre. Så det blev ikke til ristaffel denne gang. Vi blev mætte og tilfredse forlod vi stedet - alle kvinderne havde fået en lille gave i form af 4 små vaser.
Tilbage ved hotellet blev der tid til en kop kaffe på værelset, inden vi tørnede ind.